fbpx

Oftest stillede spørgsmål

Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest modtager. Klik på linkene herunder for at finde svar på dit spørgsmål. 

Bestilling af fest- og bryllupskage

Hvordan bestiller jeg en fest- og bryllupskage?

Der er flere måder du kan bestille en festkage på, hos Kageriget.

Vi anbefaler, at du starter med at booke en kagesmagning i butikken. Sammen med en af vores konditorer vil du blive guidet gennem bestillingen af jeres festkage. Hertil vil vores konditorer kunne vejlede og give dig inspiration til, at vi kan opfylde jeres kagedrømme.

Har du ikke tid eller lyst til en kagesmagning kan du finde en masse inspiration på vores hjemmeside. Du kan vælge en af vores faste modeller og bestille den nemt og hurtigt online.

Du kan også udfylde vores kontaktformular, og vedhæfte billeder af kager du bliver inspireret af. Når vores konditor har kigget den igennem, vender vi tilbage med hvad der kan lade sig gøre og hvad det evt. ville koste.

Du er også altid meget velkommen til at ringe på 40100134 og spørge os til råds, eller sende os en mail på kager@kageriget.dk.

Hvor lang tid i forvejen skal jeg bestille min fest- eller bryllupskage?

Det er en god idé, ved større festkager, at være ude i god tid med jeres kagebestilling. Der kan være særlige datoer som er særligt eftertragtede hvor vi har ekstra travlt i produktionen.

Hvis du vil være helt sikker på at vi har tid til netop din store kage, skal du bestille 1-2 måneder inden du skal bruge kagen. Meget kan også lade sig gøre på kortere tid, men vi kan risikere at være booket helt op til nogle datoer. Er du i tvivl om, om vi har tid til at lave din kage, kan du altid give os et ring på 40100134 eller skriv en mail på kager@kageriget.dk.

Hvad er fristen for ændring af min bestilling?

Ændringer i antal personer, dekoration, farve, levering og andet, er muligt at ændre og tilpasse helt frem til 10 dage før brugsdatoen.

Hvad er minimums antal personer til en fest kage?

Du skal som minimum bestille til 15 personer. Antallet af personer skal altid kunne deles med 5.

Hvor store stykker beregnes pr. person af en festkage?

Vores udgangspunkt er et stykke kage på 5x5x7cm, men det kan variere alt efter udtrykket man ønsker på kagen, hvor højden kan variere, derfor regner vi et minimum rumfang på 175cm.

Hvordan skærer vi kagerne?

Vi anbefaler at man både på runde og hjerteformede kager forsøger at skære rækker og firkanter, så er det lettere at bedømme størrelserne. Skær f.eks. en række på ca. 5 cm og på den anden led ca. 3 cm alt efter, om det er en bue eller lige stykke. På denne måde er I sikker på, der er nok til alle og dem, som er ekstra kageglade kan få et ekstra stykke.

Ordrebekræftelse/faktura

Hvornår får jeg min ordrebekræftelse?

Efter I har aflagt en bestilling hos vores konditorer ved en kagesmagning, modtager i en ordrebekræftelse på mail, med de informationer vi har aftalt senest en uge efter kagesmagningen. Den kan havne i SPAM mail.

Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse, kan den være sket en fejl fra vores side, og du må meget gerne kontakte os.

Har du bestilt din kage på nettet, får du lige efter bestillingen er gennemført, en mail, hvor du skal læse dine indtastede data igennem.  

Hvad skal jeg gøre når jeg har fået min ordrebekræftelse?

Du skal læse din ordrebekræftelse grundigt igennem, og hvis du ikke har nogle rettelser, skal du skrive til kager@kageriget.dk og bekræfte at ordren er som den skal være. Hvis du har nogle rettelser, skriver du en mail eller ringer til os og fortæller os om ændringerne. Herefter får du en ny ordrebekræftelse eller faktura.

Hvis du ikke er sikker på f.eks. hvor mange gæster der egentlig skal have kage, må du også gerne vente til du er sikker på at ordren er som den skal være, inden du kontakter os om ændringerne.

Hvornår får jeg min faktura?

Når du har bekræftet ordrebekræftelsen, sender vi fakturaen så hurtigt som muligt.

Har du bestilt din kage mange måneder i forvejen, venter vi ofte med at sende fakturaen til at vi kommer tættere på.

Hvornår skal jeg betale min faktura?

Din faktura skal senest betales 10 dage inden levering/afhentning. Er det et firma der skal betale, er det som regel på dagen eller senest 7 dage efter kagen er spist

Hvordan skal jeg betale min faktura?

På din faktura står der i bunden oplysninger til en bankoverførsel. Vil du hellere betale kontant kan dette også lade sig gøre i vores butik i Holsted.

Depositum

Hvorfor skal jeg betale depositum?

Du skal betale depositum hvis du låner noget af følgende:

-Special fremstillet fad 18 mm.
-Special fremstillet fad 6 mm.
-Stor termokasse, sort
-Lille termokasse, hvid
-Træstub (til opsats)
-Søjler inkl. Pinde
-Fryseelementer

Da vi meget gerne vil have de lånte elementer tilbage, håber vi på at depositummet hjælper med dette.

Hvad sker der hvis jeg ikke aflevere mine lånte artikler tilbage?

Hvis du ikke afleverer de lånte artikler inden torsdagen efter brugsdagen, får du ikke depositummet tilbage. Hvis de lånte elementer overskrider de 1000kr. vil det overskydende blive sendt på en regning.

Jeg har afleveret det lånte tilbage, men ikke fået mit depositum?

Normalt returneres beløbet 7-10 hverdage efter returnering af de lånte elementer. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes du kontakte os på mail eller telefon, da der kan være sket en fejl.

Levering af fest- og bryllupskage

Hvor kan kageriget leverer kager?

Kageriget kan levere til det meste af Danmark. På siden levering, kan du indtaste dit postnr. og se om vi kan levere, og prisen. 

I hvilket tidsrum bliver kagerne leveret?

Fra kl. 9-17. Der skal bestemmes et tidsinterval på mindst 2 timer ved bestilling af kagen.

Hvad er min leveringspris?

Undersøg din pris for levering på vores side levering.

Hvad sker der hvis kagen går i stykker under leveringen.

Vi forsøger i første omgang at genskabe kagen. Hvis dette ikke kan lade dig gøre, har vi ofte mulighed for at komme med en erstatningskage så I ikke går glip af smagsoplevelsen. Hvis vi ikke kan gøre noget for at redde fejlen, kompensere vi naturligvis alt efter fejl.

Hvordan skal jeg opbevare min kage efter levering?

Efter levering eller afhentning af kølepligtige varer, kan kagerne stå ca. 2 timer ved stuetemperatur. Er det nødvendigt at de skal stå længere, skal de kunne opbevares under 5 grader i op til 24 timer.

Afhentning af fest- og bryllupskage

Hvornår kan jeg afhente min kage?

Du kan afhente din kage i vores åbningstid på den dag du har bestemt ved bestilling. Hvis det ikke passer dig i vores åbningstid, skal det aftales med os i god tid.

Hvad skal jeg være opmærksom på hvis jeg selv afhenter kagen?

Hvis det er en stor kage du skal hente, fylder det en del i termokasser. Sørg for at der er god plads i bilen, og at den kan stå forholdsvis vandret. Husk at køre forsigtigt 😉

Returnering af lånte elementer

Hvordan ved jeg hvad der skal leveres tilbage til Kageriget, så jeg kan få depositummet tilbage?

Ved levering eller afhentning følger en returseddel med kagen. På denne er et skema hvor der er skrevet, hvor mange af hvert element der skal leveres retur.

Hvad er priserne for ikke afleverede elementer?

 

 

 

 

 

pr. stk.

 

Fade 6mm

300,-

 

Fade 18mm

700,-

 

Kasser, sort termo

600,-

 

Kasser, hvid termo

70,-

 

Fryseelementer

20,-

 

Træstubbe

300,-

 

Søjler

 

 

 

 

15,-

 

Søjlepinde

10,-

 

Hvor og hvornår skal jeg returnere lånte elementer?

Alle lånte elementer skal leveres til kageriget i Holsted. Hvis du kommer forbi uden for vores åbningstid, kan du sætte elementerne ved vores bagdør, indkørsel af Kirkegade. Husk at medbringe retursedlen. Du kan også give os et kald på telefonen, hvis vi er i produktionen, kan vi lukke dig ind.

Bestilling af petit fours, lagkager, desserter mv.

Hvordan bestiller jeg mine kager?

I kan bestille petitfours, portionskager, kagetapas, lagkager, desserter mv. i vores kageshop. Her kan du se billeder af alle vores kager. I er også velkommen til at bestille ved at sende os en mail på kager@kageriget.dk eller ringe på 40 100 134.

Hvis vi ikke har de kager du har bestilt, og ikke kan nå at lave flere, vil du blive kontaktet af vores konditor.

Du kan også bestille ved at komme ned i butikken og bestille direkte hos vores konditor.

Hvor lang tid i forvejen skal jeg bestille petit fours, lagkager, desserter mv.?

Kagerne skal bestilles mindst 24 timer inden afhentning. Er der mindre end 24 timer til at du skal bruge kage, skal du ringe til os på 40 100 134.

Hvis jeg ikke når at bestille i god nok tid, hvad gør jeg så?

Du er velkommen til at komme forbi butikken i Holsted uden at have bestilt, men det er ikke sikkert, at vi har lige præcis den kage, du kunne tænke dig. Kagerne med fløde er frosne ved afhentning, hvis de ikke er bestilt.

Hvornår for jeg en ordrebekræftelse når jeg bestiller i kageshoppen?

Når du bestiller på kageshoppen, modtager du en mail, så du kan se, hvad du har bestilt. Dette er ikke en godkendelse af din ordre. Når konditoren har gennemgået bestillingen og godkendt den, får du en bekræftelsesmail.

Bestillinger bliver godkendt i vores arbejdstider.

Betaling af petit fours, lagkager, desserter mv.

Hvordan kan jeg betale for mine kager?

Hvis du har bestilt på vores hjemmeside, har du følgende muligheder for betaling:

  • Betaling med kort via hjemmesiden.
  • Få tilsendt en faktura.
  • Betaling ved afhentning.

Levering af petit fours, lagkager, desserter mv.

Kan jeg få leveret mine kager?

Du kan få leveret dine kager, hvis du har bestilt for over 700 kr. Se priser for leveringer på siden Levering.

Afhentning af petit fours, lagkager, desserter mv.

Hvornår kan jeg afhente mine kager

Du kan afhente din kage i vores åbningstid på den dag du har bestemt ved bestilling. Hvis det ikke passer dig i vores åbningstid, skal det aftales med os i god tid.

Hvor kan jeg afhente mine kager?

Du skal afhente dine kager i vores butik i Holsted: 

Storegade 60, 6670 Holsted

Kagesmagning og Kagerigets eksklusive smage

Kagesmagning

Hvad kan jeg forvente til en kagesmagning?

Når du kommer i vores butik til kagesmagning, får du efter en kort forklaring fra vores konditorer, lov til selv at sidde og spise dig igennem vores 6 smagsvarianter med en kop kaffe/the eller et glas vand.  Herefter vil du sammen med en af vores konditorer blive guidet gennem bestillingen af jeres fest kage. Hertil vil vores konditorer kunne vejlede og give jer inspiration til, at vi kan opfylde jeres kagedrømme.

Hvor kan jeg bestille en tid til kagesmagning?

Du kan se vores ledige tider til kagesmagning på vores side book kagesmagning. Er der ikke flere ledige tider, eller passer lørdage dig ikke, er du velkommen til at kontakte os, og aftale en anden dag.

Kan jeg smage varianterne uden at komme til kagesmagning?

Du kan bestille en kagesmagning til afhentning. Herefter kan vi kontaktes over mail kager@kageriget.dk eller telefon 40 100 134 for den færdige bestilling.

Kagerigets smagsvarianter

Hvilke smage kan jeg få i min festkage?

Vi har 6 eksklusive smagsvarianter som du kan læse om her.

Smagene bliver løbende skiftet ud alt efter trends.

Kan jeg ændre på de faste smage?

Ja, du kan som udgangspunkt ændre eller tilpasse smagen som du ønsker. Du skal blot være opmærksom på, at hver ændring og tilpasning koster 5 kr. pr. pers. pr. ændring eller tilpasning.

Det vil sige, ændrer du både bunden og en mousse vil prisen for ændringen være 10 kr. pr. pers. udover standard kuvertpris pr. pers.

Kan jeg få farvet indholdet af kagen i en bestemt farve?

Vi farver ikke indholdet af kagen i en bestemt farve, da der er en masse e-numre i farve.

Andet

Hvordan udtaler jeg Kageriget?

Vi oplever, at Kageriget ofte bliver udtalt forkert. Kageriget udtales lige som kongeriget, himmeriget og beriget. Det er 2 ord Kage-riget.

Hvor kan jeg parkere når jeg besøger Kageriget?

Kageriget har ikke en parkeringsplads.

Hvis du skal afhente en kage, må du parkere ude foran butikken.

Skal du til kagesmagning eller et længere ophold i butikken kan du parkere ved Kirkens korshær skråt overfor Kageriget ved Storegade 59.

Du kan også parkere ved Kirkegade, en sidegade til Storegade.

Det er snart et år siden jeg fik min bryllupskage, hvordan bestiller jeg min top?

Tillykke med 1 års dagen! For at vi kan lave din 1 års top kage skal vi bruge dit fakturanr. fra bryllupskagen. Toppen er til 4-5 pers. og pyntes og overtrækkes i stil med den originale bryllupskage.

Prisen varierer efter type.

Kontakt os for mere information på mail kager@kageriget.dk eller på telefon 40 100 134.

Kan jeg besøge Kageriget og få kage med hjem uden at have bestilt?

Vi har åbent i butikken fredag og lørdag kl. 10-14, hvor man kan komme og købe kager fra vores faste sortiment – dog vil vi meget gerne have bestillinger på forhånd, så vi er sikre på at have nok.

Hvis du ikke har bestilt på forhånd, vil vores sortiment med fløde være frossen. Vi har dog tørvare som småkager og romhjerter, som ikke er frosne og altid kan købes med hjem.

Du må gerne købe de frosne kager med hjem, optøningen af små kager tager 10-30min. Optøning af større kager, kan tage 2-3 timer.

Vi kan have udsolgt af dine yndlingskager, hvis du ikke har bestilt. Så vil du være på den sikre side, så bestil altid på forhånd.